09. maj 2017 · Kommentarer lukket til Vidnesbyrd fra en Christfulness-retræte · Categories: Nyheder · Tags: , , , , ,

I frimodighed deler jeg mit første patchwork håndarbejde, lavet på Christfulness-retræte inspireret af Jesu værk på korset. Tak, Ole Skjerbæk Madsen, også for meditationen over korset, som jeg blev beriget af lørdag aften.
Inspirationen til at lave korset blev en påmindelse om den femfoldige tjeneste (5 x5 cm er størrelsen på lapperne), forbundet med Jesu kærlighed (stofmønster er ligesom 4 hjerter placeret i fire verdenshjørner – Jesus samler sin kirke fra de 4 verdenshjørner og størst er kærligheden som overvandt døden på et kors og størst er tjenende kærlighed).

Jesus lod sig føde og var indforstået med sit afkald og sin hengivelse til mennesker efter sin Fars vilje.
Hænderne på korset viser, at Jesu før han blev naglet gav afkald på sin himmelske position (højre hånd rækker ned/ fuldt Guds søn) og rakte ud til mennesker med frelse, syndsforladelse og helbredelse (venstre hånd rækker op nedefra/fuldt menneske). En dobbelt påmindelse i korsets er vores opgave som mennesker (efeserbrevet 3:15ff) om at være rodfæstet i Kristi kærlighed – og være Hans ‘hænder og fødder’ ved hjælp af Helligånden, som ved troen bor i vores hjerter.
Jesu tornekrans anes i stoffet midt på korset og minder om vores lidelse Han tog på sig. Og Jesu hoved hang på korset, hvorved Han i sit fuldendte værk, endelig fandt hvile (forstår at ordet  ‘hang’ i teksten om Jesus på korset på hebraisk indebærer hvile’ – i modsætning til biblen siger andetsteds, at Jesu i sin tid på jord ikke havde noget sted at hvile sit hoved).
Stoffet genbrugt fra et Cirkeline pudebetræk er måske lidt barnligt. Dog minder også det mig om min identitet i Gud, som ‘Guds barn’, hvorved vi har adgang til ‘Guds rige og arv’ (Markus 10:13-16).

Med venlig hilsen

Trine Berg Hansen