09. maj 2017 · Kommentarer lukket til ”Emmaus-retrætedag” på Åsebakken Pinselørdag den 3. juni 2017 · Categories: Nyheder

Fra kl. 9-17 med fuld forplejning for 50, – kr.

Tilmelding til retrætearbejder Lars Jensen:   emmausretraeter.lars@gmail.com

 

09. maj 2017 · Kommentarer lukket til Vidnesbyrd fra en Christfulness-retræte · Categories: Nyheder · Tags: , , , , ,

I frimodighed deler jeg mit første patchwork håndarbejde, lavet på Christfulness-retræte inspireret af Jesu værk på korset. Tak, Ole Skjerbæk Madsen, også for meditationen over korset, som jeg blev beriget af lørdag aften.
Inspirationen til at lave korset blev en påmindelse om den femfoldige tjeneste (5 x5 cm er størrelsen på lapperne), forbundet med Jesu kærlighed (stofmønster er ligesom 4 hjerter placeret i fire verdenshjørner – Jesus samler sin kirke fra de 4 verdenshjørner og størst er kærligheden som overvandt døden på et kors og størst er tjenende kærlighed).

Jesus lod sig føde og var indforstået med sit afkald og sin hengivelse til mennesker efter sin Fars vilje.
Hænderne på korset viser, at Jesu før han blev naglet gav afkald på sin himmelske position (højre hånd rækker ned/ fuldt Guds søn) og rakte ud til mennesker med frelse, syndsforladelse og helbredelse (venstre hånd rækker op nedefra/fuldt menneske). En dobbelt påmindelse i korsets er vores opgave som mennesker (efeserbrevet 3:15ff) om at være rodfæstet i Kristi kærlighed – og være Hans ‘hænder og fødder’ ved hjælp af Helligånden, som ved troen bor i vores hjerter.
Jesu tornekrans anes i stoffet midt på korset og minder om vores lidelse Han tog på sig. Og Jesu hoved hang på korset, hvorved Han i sit fuldendte værk, endelig fandt hvile (forstår at ordet  ‘hang’ i teksten om Jesus på korset på hebraisk indebærer hvile’ – i modsætning til biblen siger andetsteds, at Jesu i sin tid på jord ikke havde noget sted at hvile sit hoved).
Stoffet genbrugt fra et Cirkeline pudebetræk er måske lidt barnligt. Dog minder også det mig om min identitet i Gud, som ‘Guds barn’, hvorved vi har adgang til ‘Guds rige og arv’ (Markus 10:13-16).

Med venlig hilsen

Trine Berg Hansen

29. december 2016 · Kommentarer lukket til Retræte i fastetiden på Åsebakken ” Kristus blev lydig indtil døden” (Fil 2:8 ) Fra den 16 – 19 februar ved Inger Lis Ulsdal · Categories: Nyheder

 

Der inviteres igen til retræte på Åsebakken med god mulighed for personlig fordybelse, men også til fællesskab gennem gudstjeneste, tidebønner, fælles måltider og aftensamvær. Der vil også være god lejlighed til at glædes over den skønne natur ved Rude Skov og Sjælsø. Retræten starter torsdag den 16. kl. 12 og slutter søndag den 19 februar 8.30, så vi alle kan nå at komme til gudstjenesten i Bethlehemskirken klokken 10J

Der kan max. deltage 8 personer. Retræten koster 1600, – kr. på værelser med fælles toilet og bad på gangen; og 1800,- kr. på eget værelse med bad. De fleste værelser har 2 senge, dvs. sover der 2 på hvert rum, er prisen henholdsvis 950,-kr og 1050,-kr. Studerende og personer på kontanthjælp kan henvende sig til Bethlehemsfællesskabet og søge om tilskud til retrætenJ

Inger lis Ulsdal: mobil 30315617 og mail: ingerlis.ulsdal@outlook.com

28. december 2016 · Kommentarer lukket til 4. omgang af Christfulness onlinekursus! · Categories: Nyheder

Nu er vi glade for at udbyde 4. omgang af Christfulness onlinekursus!

Kurset er skabt til dig, der: 

  • Er interesseret i spiritualitet, meditation og bøn (måske har du allerede masser af erfaring – måske er det nyt for dig)
  • Ønsker at integrere sammenhængen mellem krop, sind og ånd 
  • Længes efter indre ro og et mere afklaret sind 
  • Gerne vil være mere opmærksomt til stede sammen med andre mennesker 
  • Som finder Jesus Kristus inspirerende 
  • Søger en sammenhængende vision for menneskeheden 
  • Har brug for medvandring og vejledning

 

Hvad er Christfulness? 

Christfulness er sammensat af det engelske ord for Kristus “Christ” og “fulness” som betyder mættelse eller fylde. Christfulness betyder altså at være fyldt eller mættet af Kristus, omgivet og gennemtrængt at ham. 

Christfulness handler om opmærksomt og ikke-dømmende nærvær i verden i forhold til sig selv, Gud og andre mennesker. 
Christfulness handler om at erfare sig selv som elsket af Gud og om at give denne kærlighed videre til andre. 
Christfulness henter sin inspiration fra Jesus Kristus i hans relation til mennesker og til Gud, hans himmelske Far.

(I videoen øverst på siden fortæller Ole Skjerbæk Madsen om Christfulness.)

Hvad kan Christfulness betyde i din hverdag?

Christfulness giver dig en daglig bønspraksis, hvor du genfinder en indre ro i visheden om Guds kærlighed. Derved kan du reducere stress i din hverdag.  

Christfulness giver dig et andet perspektiv på de udfordringer, du møder, og på dine relationer. 

Christfulness hjælper dig til at finde dit værd – ikke i dine præstationer, men i din persons center – dér, hvor du finder dig selv elsket af Gud. 

Se om kurset og om hvordan du tilmelder dig her: https://trospraksis.simplero.com/page/2840-christfulness-onlinekursus

07. december 2016 · Kommentarer lukket til Retræte omkring Christfulness 24.-26. marts 2017 · Categories: Nyheder

christfulness

 

 

 

 

 

 

 Tema: At blive et helt menneske, skabt i Guds billede til at tjene medskabningen

24.-26. marts 2017 

Vester Kringel

Kettrupvej 80, Grønhøj

9480 Løkken

Program:

Stilhed er et bærende element i retræten. Vi undgår at forstyrre hinanden med overflødig snak; vi undgår selv at forstyrres ved ikke at bruge mobiltelefon.

Fredag d. 11.3.

Kl. 16-18:     Ankomst og indkvartering

Kl. 18.00:     Aftensmad – let anretning

  1. 19.30: Præsentation af deltagere

                     Præsentation af Christfulness. Og: Vi længes efter lykken …

                      Retræten, stilheden og den daglige bønsrytme

Stilheden indledes

Kl. 22.00:      Completorium ( bøn ved dagens afslutning)

Lørdag d. 12.3.

Kl. 7.30:        Morgensang

Kl. 8.00:       Morgenmad i stilhed

Kl. 9.00:       Formiddagssamling

Kristus med mig

Kl.11.30: Tolvsang

Kl.12.00: Frokost i stilhed.

Eftermiddagen bruges individuelt i stilhed med studier, bøn og meditation. Mulighed for vejledende samtale og forbøn

Kl.17.00: Aftensang med meditation

Kl.18.00: Aftensmad i stilhed

Kl.19.30:       Samtale og dagens erfaringer

                     Vi er alle skabt i Guds billede: Kristus i mig og i dig!

Kl.22.00:       Completorium

Søndag d. 13.3.

Kl.7.30:         Morgensang

Kl.8.00:         Morgenmad i stilhed

Kl.9.30:         Vi aner fuldendelsen / Samme i Kristus

                     Nadvergudstjeneste

Kl.12.00 Frokost og evaluering

Praktiske oplysninger

Pris: 900 kr. – inkluderer retræten, mad og overnatning

Medbring sengelinned: Hvis du ønsker sengelinned er prisen 50 kr.

Retræten finder sted på      Vester Kringel

Kettrupvej 80, Grønhøj

9480 Løkken

Tilmelding sker til:

Mail: Famottesen@hotmail.com; Tlf. 21670075 (Hugo) / 2256 2972 (Inger)

Der er begrænset pladser. Tilmelding sker derfor efter først-til-mølle-princippet.

Guds Fred og alt godt til jer

Inger og Hugo G. Ottesen

02. november 2016 · Kommentarer lukket til Byretræte i Bethlehemskirken, Åboulevard 8 Lørdag 26/11 2016 · Categories: Nyheder

Byretræte i Bethlehemskirken, Åboulevard 8

Lørdag 26/11 2016 

Den overordnede overskift for byretræter er ”Opmærksomt nærvær i byen”; temaet i år er: ”Kristi fødsel i hjertet i mennesker af god vilje”.

Pris inklusive frokost og forfriskninger: 100 kr.

Tilmelding til osm@areopagos.dk

Arrangør: I Mesterens Lys, Bethlehemskirken og Areopagos

Programmet: 

Kl. 09:00 Velkomst. Præsentation af deltagerne.

Kl. 09:15 Morgensang med oplæg til dagen: Solopgangen fra det høje vil besøge os og har lægedom under sine vinger.

Kl. 10:00 Meditativ dans.

Kl. 11:00 Intro til brug af stilhed for dem, der ønsker det

Tid til personlig refleksion eller meditation.

Kl. 11:30 Middagsbøn med ca. 20 minutters fælles meditation i stilhed.

Kl. 12:30 Frokost.

Kl. 13:15 Introduktion til byvandring.

Kl. 13:45 Byvandring, hvor vi vandrer opmærksomme på Kristi nærvær i mennesker på vor vej og i byens rum og på den helbredelse Kristi nærvær bringer.

Kl. 15:15 Kaffe/the.

Derefter åndelig læsning, personlig refleksion eller meditation; mulighed for personlig vejledning, skriftemål eller forbøn.

Kl. 16:30 Deling af erfaringer fra vandringen og dagen.

Kl. 17:00 Aftensang med bøn for byen med efterfølgende stille meditation i fællesskab.

Aftensangen er åben for andre end retrætedeltagerne, da Bethlehemskirken har aftensang hver lørdag kl. 17.

Vi går hver til sit, men bevarer opmærksomheden og Guds nærvær i  vore hjerter.

Medbring evt. et tæppe til en lille lur, eller til at tage om dig under meditation.

Ret til ændringer i tidsplan og program forbeholdes.

 Retræteledere:

Pastor Trine Dirks, Diakon Holger Madsen og Missionspræst Ole Skjerbæk Madsen

 

20. september 2016 · Kommentarer lukket til Mød I Mesterens Lys / Christfulness på Krop Sind Ånd messen i Århus · Categories: Nyheder

Mød I Mesterens Lys / Christfulness på Krop Sind Ånd messen i Århus, Ceres Park – Århus Stadiosn, Stadion Allé 70.8000 Århus C. Du finder os i Århus Valgmenigheds Stand nr. 57.

Ole Skjerbæk Madsen holder to foredrag på messen:

Lørdag 1/10 kl. 15: Christfulness som motiv i Kabbalah og tarot; lokale: Comwell Lounge, 1.sal.

Søndag 2/10 kl. 11: Bøn for syge; lokale: Glas Lounge, 1.sal.

Se: http://www.daninfo.dk/aarhus.html

Kh Ole

 

23. august 2016 · Kommentarer lukket til Retræter med Inger Lis og Lars Ulsdal · Categories: Nyheder

Kom med på retræte med Inger Lis og Lars Ulsdal:

Program for retræte på Åsebakken ved Hillerød: Retræte i efteråret prog 2016. 1 a

 

 

04. maj 2016 · Kommentarer lukket til CHRISTFULNESS OG DEN LYTTENDE KIRKE PÅ HIMMELSKE DAGE: · Categories: Nyheder

CHRISTFULNESS OG DEN LYTTENDE KIRKE PÅ HIMMELSKE DAGE:
Christfulness-meditation
Christfulness handler om at erfare Kristus med mig og i mig, om at opøve genkendelsen af Kristus i mit medmenneske og om at være på vej mod en forsonet menneskehed. Vi præsenterer bl.a. Jesusbønnen, Hjertets renselse, Heling af hjertet, guidet meditation over en begivenhed i Jesu liv.
Tidspunkt: Torsdag kl. 17 og 19; fredag og lørdag kl. 12, 17 og 19 Varighed: ca. ½ time
Lokation: Mobilkirken p…å Vor Frue Plads

Prøv Yagafaith flow – bevægelse og meditation med Gud i fokus
Ole medvirker sammen med Rie Skårhøj:
Vi bruger bevægelser som kendes fra yoga og søger Guds kærlighed og energi. Gennem bøn og bibel, indånding og udånding, bevægelse og meditation, finder vi ro og åbner os for Guds nærvær. Vi afslutter med Christfulness-meditationen ‘Heling af hjertet’.
Medbring egen yogamåtte
Tidspunkt: Fredag, 10.30-11.30 og Lørdag, 10.00-11.00
Lokation: Scenen på Nytorv

Den lyttende kirke i lyttesofaer på Gammeltorv.
I Kristi Himmelfarts ferien er vi inde midt i byen, på Gammel Torv. Vi vil have 2 lyttesofaer. En hvor vi tilbyder decideret lytninger, og en hvor vi gerne vil samtale om netop dette vigtige emne: lytning.
Vil I bede for dette? Så bed for os og alle medvirkende. Bed for Københavnerne og gæsterne i byen. Bed om at Gud må komme og gøre det han vil. Bed om beskyttelse og englevagt. Det vil have stor betydning, jo flere og jo mere der bedes! Også i tiden op til.

31. marts 2016 · Kommentarer lukket til KROP-SIND-ÅND Helsemesse i Odense · Categories: Nyheder

KROP-SIND-ÅND Helsemesse i Odense

  1. 8. – 10. april 2016

i Odense Koncerthus, fredag kl. 12 – 18, lørdag/søndag kl. 10 – 18

http://www.daninfo.dk/odense.html

Mød I Mesterens Lys og Christfulness på stand 70 og kom til et af mine foredrag:

Heling af hjertet

Fredag kl. 16.00 -16.45 i Lokale 1
Heling af hjertet handler om at vågne op til det indre Guds barns virkelighed, så at vi begynder at leve ud fra vor persons center.

”I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn.” (Romerbrevet kapitel 8, vers 15-16).

Christfulness – Visionen om en forsonet menneskehed

Søndag kl. 16.00 – 16.45 i Lokale 1
Christfulness er både trospraksis og livsforståelse.

Christfulness rummer trospraksisser som styrker en erfaring af, at Kristus både er med mig og i mig. Christfulness leder til en forståelse af Kristus i den anden. Vi ser det andet menneske som skabt i Guds billede. Her ligger kilden til forsoning og heling af relationen mellem mennesker.

Vi kan ikke dømme det menneske, som vi genkender Guds billede i. Christfulness leder over i en erfaring at vi enkeltvis og sammen er i Kristus, at den forsonede menneskehed er som ét legeme; vi er Kristi legeme i verden.

Kærlig hilsen Ole Skjerbæk Madsen

30. marts 2016 · Kommentarer lukket til Retræter med Øyvind Borgsøe · Categories: Nyheder

Øyvind Borgsø afholder to spændende retræter:

22.-24 april på Ådalen: Tema er Bøn i Bevægelse. Information :http://borgso.no/kurs/bibretraete.html

28. april – 1. mai på Åkerlehaugen retreæte center i Norge: Tema er Christfulness. Information: http://www.akerlehaugen.org/info.html

Kærlig hilsen Ole Skjerbæk Madsen

01. februar 2016 · Kommentarer lukket til Bøn i Bevægelse – Følg med · Categories: Nyheder

Du kan følge med i mulighed for deltagelse i kortere eller længere tid eller bare prøve det: Klik herbib-m-tekst_width-11

 

 

 

 

 

26. september 2015 · Kommentarer lukket til Årets populære begivenhed er Byretræten i Bethlehemskirken · Categories: Nyheder

Årets mørkere tid nærmer sig, og da er det skønt at give tid til eftertanke før handling. Sammen med naturen kan vi gå lidt i dvale en enkelt dag og give tid til bøn og samtaler med Gud og hinanden og lægge byen i Guds hænder.

Se program her: BYRETRÆTE, november 2015

 

 

 

26. august 2015 · Kommentarer lukket til Retræte på Ådalen januar 2016 · Categories: Nyheder

Retræte på Ådalen januar 2016

Lene Skovmark og Torsten Borbye Nielsen leder en Christfulness retræte med temaet: En ny begyndelse på Ådalen Retrætecenter ved Randers. Noter allerede datoerne 8-10/1 2016 og læs programmet her

Christfullness_retræte, jan.16_folder

 

 

26. august 2015 · Kommentarer lukket til Retræte i Løkken marts 2016 · Categories: Nyheder

Retræte i Løkken marts 2016

Ole Skjerbæk Madsen leder en Christfulness retræte i Vester Kringel, Løkken med temaet: På vej mod en forsonet menneskehed. Noter allerede dagene 11-13/3 2016 og Retræte omkring Christfulness Løkken 2016

19. april 2015 · Kommentarer lukket til Indbydelse til I Mesterens Lys’ 20 års jubilæum Lørdag den 30. maj 2015 · Categories: Nyheder

Indbydelse til I Mesterens Lys’ 20 års jubilæum

Lørdag den 30. maj 2015

I 20 år har I Mesterens Lys på forskellig vis været engageret i at bygge bro mellem kirken og mellem kirken og mennesker fra holistiske, åndsvidenskabelige og nyåndelige miljøer. Det har været til stor inspiration, ja, velsignelse for både I Mesterens Lys og mange mennesker. Vi ønsker derfor at invitere dig/ jer til at være med på selve dagen, hvor vi ønsker at markere vores 20 års jubilæum!

Sted: På Diakonissestiftelsen, Peter Bangsvej 1, indgang 5, 2000 Frederiksberg

Tid: Kl. 14.00 – 17.30 – reception og arrangement.

Kl. ca. 15.00 er der 5 indlæg fra følgende personer: Mogens Mogensen, konsulent og formand for Det Mellemkirkelige Råd; Søren Hauge, forfatter; Liv Hegle fra I Mesterens Lys Norge og Areopagos Norge; Jeff Fountain, Holland, formand for Hope for Europe; Ole Skjerbæk Madsen, Missionspræst i Areopagos og stifter af I Mesterens Lys DK.

Der bliver også musikalske indslag fra den nye Jubilæums-CD og en afsluttende meditation.

Tilmelding: iml@areopagos.dk

Gaveønsker: En jubilæumsgave til I Mesterens Lys’ arbejde.

Kontonummer: 7640   0004009037

 

Hjertelig velkommen!

På I Mesterens Lys’ vegne

Agnethe Zimino, formand.

 

19. marts 2015 · Kommentarer lukket til Lytning-Fordybelse-Retræte med DLK og retræte.dk · Categories: Nyheder

En pakke bestående af kursus, træning og retræte

Starttidspunkt og sluttidspunkt:

Lytte for Livet: Lørdag d. 2. maj 9:30-18:30 + fredag d. 8. maj 19:00-22:00

Træningsperiode, Træning 3 gange i 1½-2 timer pr. gang i perioden fra 10. maj – 11.juni. I København eller lokalt hvor man bor, under vejledning af underviserne fra ovennævnte kursus.

Stille Retræte: fredag d. 12. juni – søndag d. 14. juni


Kursus og træning foregår i Bethlehemskirken, Tømrergade 9,1 – 2200 Nørrebro

Retræten holdes på Galleri Emmaus, Haslev


Beskrivelse af indholdet af kurset:

Stilleretræter er kendt for, at skabe rum for den enkelte, hvor oplevelser og

erindringer kan komme op til personlig bearbejdelse i Guds nærvær.

Den Lyttende Kirke er kendt for at skabe rum med lyttende nærvær i

bevidstheden om, at Gud lytter med. En aktiv lytning, hvor den talendes

refleksioner styrer retning og indhold.

Kombinationen af lytte kursus, træning og retræte vil tilbyde en unik fordybelsesmulighed,

hvor man bliver hørt og dygtiggør sig som lytter.

 

Hvem det henvender sig til (målgruppe):

-Enhver, som ønsker at dygtiggøre sig som lytter, privat eller professionelt.

-Retrætelederen, som vil tilegne sig en enkel og stærk metode til at stille sig

lyttende til rådighed i en sikker og tryg ramme.

-Den, som vil gøre en indsats for at man lytter bedre til hinanden, f .eks. i

familien.

 

Hvilke forudsætninger det kræver, f.eks tidligere kurser:

Du kan gå direkte på dette kursus, men hvis der er en ’workshop om at lytte’ hos www.denlyttendekirke.dk inden, vil den være en god indledning. Du kan også forberede dig på kurset, ved at låne Den Lyttende Kirkes Just Listen: DVD + håndbog, som er på let engelsk.

Hvem underviser:

Pia Vanting Iversen

Bente Lundbak Pihl

 

Kursusansvarlig: Bente Lundbak Pihl

Retræteansvarlige: Holger Madsen & Mogens Dybæk Christensen

 

Samlet pris: 2950,- som dækker:

  • lyttekursus excl. forplejning,
  • træning med mulighed for vejledning og
  • weekend-retræte incl. fuld forplejning.

 

Hvor skal man henvende sig, hvis man vil med:

Tilmelding på www.denlyttendekirke.dk under fanen ’DLK og Retræte.dk’

Eller til Bente Lundbak Pihl på 60474390. Begrænset antal pladser

 

Andet, du selv synes er vigtigt:

At blive lyttet til,

så man oplever at blive hørt,

er helende.

Den Lyttende Kirke

Område med vedhæftede filer

Vis eksempel af vedhæftet fil Folder – Lytning-Fordybelse-Retræte.pdf

Folder – Lytning-Fordybelse-Retræte.pdf

 

19. marts 2015 · Kommentarer lukket til Workshop med Kristuskransen 10.-11. april · Categories: Nyheder

Workshop med Kristuskransen

 

19. marts 2015 · Kommentarer lukket til Byretræte Påskelørdag den 4.april · Categories: Nyheder

Læs programmet her

 

24. februar 2015 · Kommentarer lukket til Ålborg: Krop Sind Ånd-messe denne weekend · Categories: Nyheder

I weekenden deltager IML i Krop Sind Ånd messen i Aalborg, Vi har stand sammen med Aalborg Valgmenighed. Det plejer t være en rigtig hyggelig messe, hvor vi har god tid til at snakke med gæster og medudstillere. Besøg vores stand. Vi tilbyder som sædvanligt at bede med og for dig om lige netop det, som er dit behov. Vi tilbyder også an heling af hjertet eller en velsignelse. Jeg holder foredrag om Christfulness fredag og vi holder en gudstjeneste søndag. Se: http://www.daninfo.dk/aalborg/Aalborg_2015/Ole_Skjerbaek_Madsen.html

Kærlig hilsen Ole Skjerbæk Madsen