Jesus siger ifølge Johannes Evangeliet kap. 10:

Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden;  for han er daglejer og er ligeglad med fårene.

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde.
 
 
Inspiration:
Mine venner! Jeg har lovet at være hos jer altid og indtil verdens ende. Uanset hvor I opholder jer, eller hvad I oplever, eller hvilken sindstilstand I er i, så er jeg hos jer. Ofte mærker I det ikke og føler jer bare overladt til jer selv.
Da to af mine disciple påskedag havde forladt Jerusalem, og de havde mistet alt håb, kunne de kun sanse tvivlen, modløsheden og fortvivlelsen. Selvom de gik ad vejen til Emmaus, var det alligevel som var vejen målløs og uendelig. Da slog jeg følge med dem, men de genkendte mig ikke; de antog mig for en fremmed. Men med mine spørgsmål og ord åbnede jeg deres hjerter, og da jeg – skønt gæst – brød brødet, genkendte de mig.
Sådan er jeg ofte hos jer, uden at I genkender mig. Måske møder I mig i en fremmed, som stiller jer spørgsmål og taler med jer – eller hjælper jer.
Når du er urolig, tvivlrådig og uden håb, når mørke tanker plager eller når du ikke kan finde dig selv i den uro og larm og i de indtryk, som omgiver dig – så prøv at blive stille – også nu – og træk vejret roligt. Giv med åndedrættet slip på uroen, smerten, tankerne, og lad lungerne fylde med frisk luft – med Guds Ånd…. Du falder til ro, og roen, hvilen og stilheden rummer mit nærvær….
Jeg minder dig om mit kors, min lidelse og mit råb fra korset: ”Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?” Du ved, at jeg var og er nær – selv, hvor livet synes tomt og gudsforladt. Dér på korset var Gud i Gudsforladtheden. Skaberordet, som blev menneske i mig, gik ind i og erfarede jeres oplevelse af fortabelse, men Gud var og er i mig. Fra korset sagde jeg: Tilgiv dem; i dag skal du være med mig i Paradis. Fra korset udåndede jeg med et ”Det er fuldbragt” livets Ånd til Maria og Johannes ved korsets fod og til jer.
Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende!